Gå til hoved indhold

Om boligerne

På Josephinehøj er der i alt 10 lejligheder og et fælleshus. Vi bor tæt på indkøbsmuligheder, læger, apotek, offentlig transport og Skovshoved Havn.

Hver beboer har en toværelses lejlighed på 53,6 m2 med entre, eget køkken og bad. Fem af lejlighederne ligger på første sal (ingen elevator). Lejlighederne er ikke handicapvenlige og derfor ikke egnet til fysiske funktionsnedsættelser. Lejlighederne i stueplan har egen lille terrasse.

Alle lejligheder har individuelle opbevaringsrum og der er fælles cykelskur.

I fælleshuset er der opholdsrum, køkken, kontor, fyrrum og vaskerum, hvor der også er vaskemaskine og tørretumbler. Der er en stor fælles have med til bofællesskabet.

Der er mulighed for at låne fælleshuset til større arrangementer, hvis der har behov for dette.